CO2-fangst, transport, anvendelse og lagring
CO2-fangst er et vigtigt bidrag til at indfri de danske klimamål om 70% CO2-reduktion i 2030. CO2-fangst støtter desuden op om Parisaftalens målsætning om at reducere temperaturstigningerne globalt til 1,5 grader. Både FN’s klimapanel, Europakommissionen, Det Internationale Energiagentur og Klimarådet slår alle fast, at CO2-fangst er centralt for at nå Parisaftalens målsætning.
CO2-fangst er en kendt teknologi, der indfanger CO2 i gasform. Det gøres ved en kemisk reaktion, hvor røgen fra fx en industriskorsten ledes gennem en væske, der binder eller absorberer CO2’en. Væsken kan herefter opvarmes, så den frigiver CO2’en i en lukket beholder, hvorfra den kan opsamles. Den opsamlede CO2 kan enten lagres eller bruges til at producere grønne brændstof.
Den indfangede CO2 kan enten lagres i undergrunden eller på sigt omdannes til grønne brændstoffer (PtX, Power to X). Ifølge GEUS er den danske undergrund specielt godt egnet til lagring af CO2, og det vil være muligt at lagre 500-1000 års samlet dansk udledning på det nuværende niveau.
Fordi CO2-fangst kan sænke den samlede mængde af CO2 i atmosfæren, bliver teknologien anset som et af de værktøjer, der på kort sigt kan hjælpe effektivt med at begrænse den globale opvarmning.
Flere af medlemmerne i C4 arbejder med at etablere CO2-fangst. Amager Ressourcecenter, ARC, har udarbejdet film og tekst om deres CO2-fangstprojekt, som kan findes her: Sådan virker CO2-fangst – ARC (a-r-c.dk).
Lagring i undergrunden
Ifølge GEUS er Danmark velsignet med en særdeles favorabel undergrund, når det kommer til lagring af CO2. Der kan etableres CO2-lagring både til land og til havs, da de underjordiske reservoirer er ens. Et egnet reservoir har et forseglende lag af lersten ovenpå. Når CO2’en er fanget, omdannes den til en væske, og presses ned i et underjordisk lager. GEUS vurderer, at der stort set ingen risiko er forbundet med CO2- lagring i undergrunden, da CO2 hverken er brændbar eller eksplosiv. Til sammenligning lagres naturgas allerede problemfrit i den danske undergrund.
For at være sikker på, at CO2’en ikke begynder at sive op igen, sørger man for nøje at udvælge reservoirer, som har overliggende lag af uigennemtrængelige bjergarter. Reservoiret skal ligge i en dybde på mere end 800 m, da CO2’en her overgår til en tilstand, som fylder 300 gange mindre på grund af højt tryk og temperatur.
CO2 kan anvendes i PtX (Power-to-X)
Power-to-x har et stort potentiale for at nedbringe CO2-udledninger fra sektorer, hvor det er vanskeligt at finde alternative bæredygtige el-baserede løsninger. I fremtiden kan brint produceret af vedvarende energi videreforarbejdes sammen med ren CO2 og omdannes til andre bæredygtige brændstoffer som for eksempel metanol, ammoniak eller flybrændstof, der kan hjælpe med at erstatte fossile brændsler i skibs- og luftfarten. Det kræver et tæt samarbejde mellem virksomheder, der fanger, transporterer og anvender CO2, samt den vedvarende energi.
Ørsted deltager i to Power-to-X-projekter, som begge fokuserer på at producere den brint, der er nødvendig for senere at kunne producere flydende brændstoffer sammen med fanget CO2. Det ene projekt vil allerede fra 2022 producere brint med 2 MW elektrolyse på Avedøre Holme fra Ørsteds to nærliggende vindmøller. Det andet projekt har en vision om 1.300 MW elektrolyse, der skal anvendes til brint og bæredygtige flydende brændstoffer.
Hvis du vil vide mere
Du kan kontakte C4s sekretariat, der kan hjælpe dig med mere information om CO2-fangst, transport, lagring og anvendelse.